Vand og Affald

1. spadestik

Vi taget første spadestik til fremtidens vandværk –”Sørupværket” – og fik hjælp fra 10 børnehavebørn

 Torsdag den 6. august oplevede 10 børnehavebørn fra Svendborg noget, de ikke plejer til hverdag.

De var nemlig inviteret til at tage det første spadestik til fremtidens vandværk i Svendborg. Vandværket skal ligge på firmaadressen Ryttermarken 21 i Svendborg vest.

Fremtiden er jo børnene, så derfor havde Vand og Affald inviteret børn fra den lokale børnehave til, sammen med Vand og Affalds bestyrelsesformand, Pia Dam, at tage første spadestik.

– Vi glæder os til at få sat spaden i jorden og til det nye værk står klar, sagde bestyrelsesformand i Vand og Affald, Pia Dam og fortsatte:

– Vi bygger fremtidens vandværk, fordi vi vil fremtidssikre vandforsyningen, og ”Sørupværket” bliver en fleksibel ramme for den nuværende og fremtidige vandbehandling.

”Sørupværket” skal efter tidsplanen stå færdigt til foråret 2017.

VA, som er Svendborg Kommunes forsyningsselskab, har igennem længere tid arbejdet med planerne til det nye vandværk. Værket er en del af en større masterplan for Fremtidens Vand.

Værket opføres som et partnering-projekt. Det betyder, at Per Aarsleff A/S, Vand og Teknik A/S, Ginnerup-arkitekter A/S og Rambøll A/S og Svendborg Vand A/S med Alectia A/S som bygherrerådgiver løfter i flok og har det fælles mål, at opgaven lykkes.