Vand og Affald

Spildevand og kloakker

Kloaksystemet i Svendborg
Kloaksystemet i Svendborg består af 800 km spildevandsrør, ca. 200 pumpestationer, ca. 80 bassiner, 33.000 brønde. Det hele med en samlet anskaffelsesværdi på knapt 5 mia. kroner. Spildevandsrørene har forskellige dimensioner. De mindste er 15 cm i diameter og de største er 2,5 m i diameter (der kan stå en mand oprejst inde i rørene). Bassinerne benyttes til opbevaring af spildevandet ved skybrud og store regnskyl, når renseanlægget ikke kan følge med.  Efterhånden som der er kapacitet til at rense det, pumpes vandet ud til renseanlægget og renses inden det løber ud i havet. Det mindste bassin er på ca. 100 m3 og det største er på 20.000 m3.

Hvordan fungerer kloakkerne
Når vi har brugt det rene vand fra hanen, i toilettet, i brusebadet, i køkkenet, i vaskemaskinen, i opvaskeren, i svømmehaller o.l. så har vandet fået et indhold af mange forskellige stoffer og kemikalier, som f. eks. afspændingsmidler, eddike, afkalkning, sæbe, hår, toiletpapir, vatpinde og klude (desværre). Vatpinde og klude er et stort problem i renseprocessen, for de kan smutte gennem vores forskellige filtre og komme ind i maskiner og pumper, så vi får driftstop og det er bekosteligt.

Når afspændingsmidler, eddike, afkalkning, sæbe, hår, toiletpapir, vatpinde og klude o.l. blandes i det rene vand, så forandrer vandet sig fra at være drikkevand til at være spildevand. Det løber ud af huset i interne kloaksystemer til nogle kloakrør uden for huset og videre ud i de offentlige kloakrør udenfor grundskellet videre til centralrenseanlægget Egsmade i Skårupøre.

Der er flere former for kloakrør. Der er kloakrør hvor der kun er spildevand – det kaldes også separeret spildevand. D.v.s. der et rør til spildevand og et rør til regnvand. Spildevandet pumpes til renseanlægget, hvor det renses for stoffer og de materialer vi har fyldt i det undervejs når vi har brugt vandet i toilettet, i brusebadet, i køkkenet, i vaskemaskinen, i opvaskeren, i svømmehaller o.l.

Et andet kloaksystem er det, hvor der er regnvand og spildevand i samme rør. Det betyder, at disse rør er væsentlig større end de rør hvor der kun er spildevand, men det er også dem, der bliver overfyldt, når det regner så kraftigt, at røret ikke er tilstrækkeligt stort til at rumme og lede alt det vand, der bliver skyllet igennem. Det er grunden til at nogle husstande får vand i kælderen ved voldsomme skybrud og at kloakdæksler kan springe af som følge af pres fra vandet i kloakrørene.

Spildevandets vej gennem kloakkerne
Spildevandet skal transportere stoffer, materialer og toiletindhold, ja alt hvad der er i kloakvandet. Derfor skal røret have en hældning, også kaldet et fald, så røret kommer til at ligge dybere og dybere. Det er begrænset hvor dybt man kan grave rørene ned, derfor sætter man en pumpestation ind i mellem, som løfter vandet op i det næste afsnit af kloaksystemet, hvor vandet så igen løber i rør med hældning frem til den næste pumpestation. Afhængig af byens størrelse og kloaksystemets længde kan det være nødvendigt med mange pumpestationer for at få spildevandet ud til renseanlægget. I Svendborg Kommune har vi f.eks. ca. 200 pumpestationer, vi har ca. 800 km kloakrør i det offentlige system og vi har ca. 33.000 brønde på det kloaksystem. Der kan godt være flere husstande på en brønd.

Kloakbrønde
Kloakbrøndene er vigtige, for de kan benyttes som adgang til kloaksystemet. Bl.a. hvis der er en forstoppelse af kloakrøret med noget af det skidt der er i spildevandet, som kan sætte sig fast, hvis kloakrøret har fået en revne. Kloakbrøndene bruges også til at inspicere kloakrørenes tilstand med kloak TV. 

http://www.youtube.com/watch?v=J0DNIbIMKsI

http://www.youtube.com/watch?v=a-dqEXxBE_k

Spildevand
Spildevandets indhold af forskellige stoffer, kemikalier og materialer gør, at der er en biologisk proces i gang, allerede mens det løber i kloakrørene.
Den proces medfører, at det ilt, der er i drikkevandet, bliver brugt af bakterierne ved nedbrydning af affaldsstofferne. Spildevand uden ilt er rigtig godt miljø for andre bakterier, som danner svovlbrinte. Svovlbrinte er meget giftigt og kendes på, at det lugter af rådne æg. Selv ved mindre koncentrationer lammes lugtesansen, og det betyder at vi ikke har noget faresignal. Ved større koncentrationer kan gassen være dræbende. Det er sket, at mennesker er omkommet ved uforsigtig omgang med spildevandet, fordi de har indåndet svovlbrinte. Der findes gasmålere, som kan måle de giftige gasser og som anvendes ved arbejdet i kloakkerne.
Svovlbrinter ødelægger også betonrørene ved tæring og det tærer på de gummiringe som skal holde kloakkerne tætte. Den tærer metaller, stål og kobber. Og den tærer gummi og plast på el-kabler ved pumpesystemer og renseanlæg.

Rotter
Rotten er en invasiv art. Det betyder, at de påvirker dyre og planteliv negativt, der hvor de kommer frem. De påvirker også mennesker ved at påføre forskellige farlige sygdomme ved berøring. De trives særdeles godt i kloakker og på lossepladser, selv om der på disse steder er en mængde forskellige bakterier og virus, som er sygdomsfremkaldende. Rotterne opbygger en resistens over for de bakterier og virus, så de kan bære sygdomme og videregive smitte uden selv at blive syge.
Oven i det er rotten også et dyr der kan udvikle resistens imod gift. Det er kun de stærkeste der overlever. Rotter kan tilpasse sig alle mulige forhold, så de lever overalt på jorden. Rotter har meget stærke tænder og kan gnave sig igennem det meste, selv beton. Rotter yngler meget og hurtigt. Rotter er kun drægtige i 21-24 dage og kan få 7-8 rotteunger pr. gang. Så et rottepar kan blive 840 rotter på et år.
De store problemer med rotter har betydet, at der er vedtaget en lov om rotter. Alle har pligt til at henvende sig og informere kommunen, hvis man ser en rotte. Så sørger kommunen for at de bliver bekæmpet.

Vi kan nok ikke helt undgå at have rotter i vores kloaksystem, men vi gør hvad vi kan for at holde dem nede og det gør vi ved at sørge for at vores kloakrør er hele og uden revner.