Vand og Affald

Spørgsmål om lugtgener

Hvorfor lugter der af kloak i området?

Lugten kommer sandsynligvis fra vejafvandings-brøndene (rendestensbrønde)

Der skal altid være vand i vejafvandingsbrønden, ellers lugter det af kloak. Hvis det lugter af kloak, så kig ned i risten og kontroller om brønden er tom for vand – hvis det er tilfældet så kan du kontakte Svendborg Kommune på tlf.nr. 6223 3000

Lugtgener forekommer oftest i perioder med meget varme, idet vejafvandingsbrøndene tørrer ud.

Hvad gør jeg hvis der lugter af kloak?

Lugt fra husets interne installation bør ikke forekomme. Sker dette alligevel, kan indvendige kloakledninger være utætte – kontakt da et VVS-firma.

Lugt fra kloakken kan opstå i toilet, kældre og køkken, når vandlåse på husets installationer suges tomme. Dette kan ske, når en spulevogn arbejder på vejen eller ved din ejendom, eller når det regner kraftigt. Vandlåse kan også udtørre, hvis de ikke bruges i lang tid. Når du opdager lugten, så åbn for vandhanerne og træk i toilettet, så vandlåsene igen fyldes med vand.

Der kan udmærket komme kloaklugt fra gulvafløb og håndvask uden der er defekter.

Afløb og håndvask skal renses jævnligt, især de nye gulvafløb med indbygget vandlås.

Lugt fra rendestensbrønden på vejen kan forekomme – kontakt da Svendborg Kommune på tlf. 6223 3000.