Vand og Affald

Spørgsmål om afløb

Hvordan kan jeg selv holde øje med mit afløb?

Sørg for:

  • At der er fri adgang til alle dæksler – ingen dæksler bør være gemt under fliser, jord, græs e.l.
  • At rense tagrender, nedløbsrør og brønde med jævne mellemrum
  • At løfte brønddækslerne af og til – hvis der står vand i gennemløbsbrøndene, kan det være tegn på, at afløbssystemet snart tilstopper. Aflejringer kan evt. spules ud med en haveslange. I modsat fald bør du kontakte et firma, der udfører kloakrensning
  • At være opmærksom på, at rødder fra store træer kan tilstoppe kloakledninger.
  • At tjekke alle gulvafløb i huset – de skal være rene og vandfyldte for at undgå lugtgener
  • Ikke at smide kemikalier og uopløselige stoffer som f.eks. hygiejnebind, vatpinde og kattegrus i afløbet
  • At begrænse udskylning af fedtstoffer, f.eks. fritureolie og stegefedt for at undgå ”fedtpropper” i kloakken
Hvorfor kan vandet ikke løbe fra gulvafløbet? Dine vandlåse trænger måske til at blive renset. Hvis du ikke selv kan gøre det, kan du kontakte en autoriseret VVS-installatør eller kloakmester.
Hvor finder jeg oplysninger om mine private afløb og oplysninger om afløbsinstallationer?

Du kan finde dine oplysninger om afløb og afløbsinstallationer ved at klikke her.

 

Vandet forsvinder langsomt fra håndvask eller gulvafløb.

Det kan skyldes, at dine vandlåse trænger til at blive renset.

Hvis du ikke selv er i stand til at rense vandlåsene, så kontakt en autoriseret VVS-installatør.

Må jeg bruge affaldskværn? Det er ikke tilladt at bruge affaldskværn, da kloakken kan stoppe til. Al madaffald skal smides i skraldespanden eller komposteres.
Må jeg hælde maling, terpentin og medicinrester i vasken/afløbet? Nej, hæld aldrig nogle af disse eller andre miljøfarlige stoffer i kloakken. Det er ikke tilladt, og det skader naturen - det skal afleveres på genbrugsstationen.
Må jeg hælde fedt og madolie i vasken/afløbet?

NEJ – hæld aldrig fedt og madolie i køkkenvasken – det er affald og skal i skraldespanden.

Du risikerer at fedtet/madolien får dine afløb og kloak til at stoppe til.

Smøreolie skal afleveres på en genbrugsstation.

Hvorfor er der vandlåse?

En vandlås sikrer, at kloaklugt ikke kan komme ind i huset via et afløb (f.eks. i et badeværelse)

En vandlås kan tørre ud, hvis der ikke regelmæssigt ledes vand til den, og dermed kan kloaklugt trænge ud i rummet.

Vandet forsvinder langsom når der skylles ud.

Så kan det være tegn på forstoppelse i kloakled-ningen.

Hvis det sker, så er det en god idé at begynde med at løfte dækslet til din rensebrønd ved skel.

Hvis rensebrønden er fuld af vand, er der stor sandsynlighed for, at kloakledningen er blokeret i vores del af stikledningen – i den situation skal du kontakte VA på tlf. 6321 5515

Opkald besvares døgnet rundt.

Vi vil herefter sende vore spulevogn hurtigst muligt for at rense ledningen uden udgift for dig.

Hvis vi finder ud af, at det alligevel er en fejl i din ledning indenfor skellet, så informerer vi dig om, at du selv skal udbedre fejlen for egen regning.

Hvis kloakledningen er stoppet, samtidig med at rensebrønden er tom, så er forstoppelsen opstået i den private del af stikledningen – i den situation skal du kontakte et privat spulefirma eller en autoriseret kloakmester for at udbedre problemet. Denne udgift er for egen regning og dækkes således ikke af VA.

Hvis du ikke har en rensebrønd, så er ansvaret dit!

Du skal have en rensemulighed på dine afløbs-installationer.

Forstoppelse

Hvis vandet forsvinder langsomt, eller det ”klukker” mærkeligt, når der skylles ud i toilettet, så kan det være tegn på forstoppelse i kloakledningen.

Vi foreslår, at du begynder med at løfte dækslet til rensebrønden – den befinder sig oftest på din grund nær skellet ud til vejen.

Hvis rensebrønden er fuld af vand, er der stor sandsynlighed for, at kloakledningen er blokeret i vores del af stikledningen – i den situation skal du kontakte VA og vi vil herefter hurtigst muligt sende vores spulevogn for at rense ledningen uden udgift for dig. Hvis kloakledningen er stoppet samtidig med at rensebrønden er tom, så er problemet opstået i den private del af stikledningen – i den situation skal du kontakte et privat spulefirma/en autoriseret kloakmester for at udbedre skaden – denne udgift er for din egen regning og dækkes således ikke af VA.

Fejl på stikledning

Har du en forstoppelse i stikledningen og det viser sig at fejlen er i den offentlige del, skal du eller entreprenøren kontakte Vand og Affald samme dag eller førstkommende hverdag - tlf. 6321 5515.

Entreprenøren skal udarbejde en fejlrapport, som på en tegning viser, hvor fejlen er. Husk at der skal stå navn og telefonnummer til Entreprenøren.

Hvis du har har haft udgifter til en tv-inspektion, og det viser sig at fejlen er på den offentlige del, betaler vi en godtgørelse på maks. 2.000 kr., når vi har modtaget en tv-rapport.